Skip to main content

Verdensballetten på Rønnebæksholm

  • dato

    06 Aug

  • Tidspunkt

    19:30 - 21:30

  • Sted

    Rønnebæksholm

  • Arrangør

    Artbyjuhl, Næstved Cityforening, Rønnebæksholm

  • For første gang danser Verdensballetten på Rønnebæksholm i Næstved, når de gæster den over 700 år gamle herregård. Godsejerfruen Marie Toft fik gennem sit første ægteskab overdraget Rønnebæksholm. Hun blev gift med N.F.S. Grundtvig, teolog, politisk tænker, digter og forfatter, og Rønnebæksholm blev et særligt hjem for ham.
    I dag fungerer den smukke hvide bygning som Kunsthal, omgivet af den naturskønne park, der også rummer kunstværker, lydkunst og særskilte kunsthaver.
    I disse usædvanlige rammer præsenterer Verdensballetten ballet og klassisk musik og lader kunst, natur og historie smelte sammen under åben himmel.
    FORESTILLINGEN
    I sommerens forestilling præsenterer Verdensballetten primaballerinaer og solodansere fra nogle af verdens fineste balletkompagnier, som normalt kun kan opleves på de helt store internationale scener. Danserne akkompagneres på scenen af internationalt anerkendte operasangere og klassiske musikere.
    Programmet er et udsøgt potpourri med uddrag af klassiske balletter som Tornerose, Giselle og Manon, men også nykoreograferede stykker skabt specielt til Verdensballetten.
    Den kunstneriske ramme sættes af tenor og konferencier Jens-Christian Wandt, der med underholdende anekdoter om forestillingens repertoire binder det hele sammen til en helstøbt aften af højeste kaliber.
    I samspillet mellem vind og vejr og kunsten, og med naturen som kulisse, skaber vi en helt ny balletoplevelse præget af dette steds særlige sjæl og karakter.
    Forestillingen på Rønnebæksholm arrangeres af Galleri Diana Juhl og Næstved Cityforening.
    Bemærk at dørene åbnes kl. 17, hvor der er mulighed for at se udstillingen i Kunsthal Rønnebæksholm og købe mad og drikke. Forestillingen starter kl. 19.30
    Pressen skriver:
    “Vitterligt dans på verdensniveau i årets highlightprogram”
    Information
    “Trin i verdensklasse”
    ★★★★★
    Jyllands-Posten
    “Tindrende flot start for Verdensballetten”
    ★★★★★
    Kulturkupeen
    “Stjernedans med kærlighed og lidenskab”
    ★★★★★
    Berlingske