Torvedage Næstved Købstad

Velkommen til Torvedage i Næstved Købstad. En levende tradition, der samler lokale stadeholdere, passionerede producenter og engagerede kunder i hjertet af byen. Hver uge på onsdage og lørdage fra 8-14 kan du opleve et mangfoldigt udvalg af friske råvarer, håndlavede specialiteter og unikke produkter fra lokale iværksættere.
Torvedage siden 1140
Axeltorv i Næstved har en lang og ubrudt tradition bag sig. Næstved fik tilladelse til torvehandel med kongebrev i 1140, som en af de første byer i Danmark Den tradition tager vi alvorligt, og håber, at du vil være med til at sikre mange års torvehandel endnu. Torvedage i Næstved Købstad er et naturligt samlingspunkt for handel og hverdagsliv. Et hyggeligt afbræk i en travl hverdag.
I dag lever traditionen videre med Torvedage, hvor du kan møde lokale producenter og opleve atmosfæren i den gamle købstad. Her forenes historie og moderne markedsstemning, når torvet fyldes med dufte, smagsprøver og samtaler på kryds og tværs.
Lokale varer og nære oplevelser
På Torvedage finder du alt fra friskbagt brød, lokale grøntsager og hjemmelavede delikatesser til kunsthåndværk, kaffe og blomster. Det er her, du kan få en snak med producenterne, få inspiration til madlavningen og give lokale iværksættere chancen for at vise dig det bedste af det bedste. Hver torvedag er en mulighed for at købe kvalitet og hygge dig samtidig.
Byens forsamlingshus. Næstved er Danmarks 15. største by - Mød torvet og byen med de mange indkøbsmuligheder.
Gågaderne med alle detailbutikkerne ligger i forlængelse af Torvedagene, og det er naturligt at slentre en tur og måske finde en vase til den fine buket, du lige har købt.
”Tænk Globalt. Køb Lokalt - Når du besøger Torvedage i Næstved Købstad er du samtidig med til at give iværksætteriet liv, styrke din by og give dig selv en hyggelig oplevelse.

Tematelt og Workshops
Torvedagene er fyldt med aktiviteter. Vi støtter op om aktiviteterne i Næstved City og rejser nogle gange et tematelt, hvor der kan afholdes workshops. Sig gerne til, hvis du har idéer til fælles temaer og events. Det kan du gøre lige her torvedage@naestvedcity.dk.

Vil du være stadeholder på Torvedage i Næstved Købstad? Læs mere om hvordan du bliver en del af torvet.
Praktisk information
- Hvornår? Torvedagene finder sted onsdage og lørdage fra 8-14 året rundt.
- Hvor? Axeltorv i Næstved Købstad
- Hvem kan du møde? Lokale stadeholdere med alt fra mad og drikke til kunsthåndværk og blomster.
Sådan markedsfører vi os
Når du bliver stadeholder, siger du samtidig ja til at være en del af vores kommunikative andelsselskab. Det betyder helt konkret, at vi er fælles om at markedsføre Torvedage i Næstved Købstad. Vores kompas er kernefortællingen, som er de nøglebudskaber, vi er blevet enige om, kendertegner Torvedagene – og den kultur for samarbejde, vi synes er vigtig. Alle stadeholdere har været inviteret til at byde ind til kernefortællingen, og vi kigger den efter i sømmene en gang om året. Se vores kernefortælling her.
Priser og stadestørrelser
Vi har gjort det nemt at være en del af Torvedage i Næstved Købstad. Som stadeholder har du mange forskellige muligheder for at booke en bod. Du kan deltage fast hele året, du kan booke en enkelt dag og du kan også købe et klippekort. Staderne har forskellige størrelser alt efter dit behov.
Regulativ
Læs vores regler for stadeholdere, herunder åbningstider, opsætning og nedpakning.
- Åbningstider: Lørdage og onsdage fra 8-14
- Opsætning og nedpakning: Opsætning fra kl. 7 – Vi pakker ikke ned før luk
- Biler: Vi ønsker et så bilfrit torv som muligt
- Markedsføring: Vi er fælles om markedsføringen
Læs mere om vores regulativ.
Hvis du har spørgsmål, så kontakt torvedage@naestvedcity.dk
Kom og oplev stemningen. Vi glæder os til at byde dig velkommen på torvet!
